Detail 2030

Mødeleder Martin Lyngaa Simonsen og Jesper Drachmann

Detailmarkedet er i en rivende udvikling. Forbrugerne stiller stadig større krav til butiksoplevelsen, medarbejdernes viden og niveauet af oplevet service, når de besøger butikkerne. Og samtidigt handler de mere på nettet end tidligere. Arbejdet med at knække koden i den virkelighed trænger sig på for de fleste.

I denne videns- og visionsgruppe dykker vi ned i de emner, som skal bidrage til at styrke detailhandelen frem mod 2030. Vi kommer til at arbejde med best practice på omni-rejsen. Der vil blive arbejdet med strategien, kundeoplevelsen, supply chain, bæredygtighed og meget mere.

Målet for gruppen er at bruge hinandens idéer og styrker og skabe konkrete værktøjer, som kan bruges direkte i hverdagen. Sammen med beslutningstagere fra området, eksperter og forskere og gennem oplæg fra branchens dygtigste mænd og kvinder vil vi lære af de gode eksempler, studere tendenser fra ind- og udland og få gode værktøjer til at udvikle handel i dag og i fremtiden. Både for fysiske butikker, centre og de digitale muligheder, som verden har taget til sig på rekordtid.

Videns- og visionsgruppen Detail 2030 ledes af Martin Lyngaa Simonsen og Jesper Drachmann fra Implement Consulting Group, som vil ledsages af bl.a. Kenneth Nørgaard (CEO, BabySam), Allan Kyhe Kjærgaard (EVP, BESTSELLER), Lars Elsborg (CEO, Sport 24), Rami Jensen (CEO, ILVA) og Niels Veien (EVP, JYSK) på møderne. Her vil de bidrage med cases om deres does and don’ts på rejsen. Formatet er fire halvdagsmøder og et heldagsmøde i løbet af et år. I forbindelse med halvdagsmøderne, kan man vælge at blive til en workshop efterfølgende.

Martin Lyngaa Simonsen fortæller

Kommende møder og workshops

Alle møder afholdes i Jyllands-Postens domicil – Mediebyen 3, 8000 Aarhus C – med mindre andet er nævnt.

Medlemsskab?

Tidligere møder og workshops

Kommercialisering af bæredygtighed og bæredygtig vækst er blevet centrale emner, som virksomheder på tværs af værdikæden bør forholde sig til. På dette møde stiller vi skarpt på to væsentlige emner for nutidens og fremtidens forretningsliv, nemlig supply chain og bæredygtighed.

Kl. 08:00-13:00
Derudover workshop kl. 13:00-15:00

Først vil vi stille skarpt på, hvordan man driver en effektiv supply chain. Vi taler om, hvilke grundelementer der er vigtige for at understøtte vækst, samt hvordan man skal se på sin supply chain ift. at drive en omnichannel virksomhed, der opererer i mange kanaler. En stor del af en virksomheds kompleksitet og cost er i dag bundet op på supply chain, så det er et vigtigt element at adressere for at opnå succes. Vi stiller derfor skarpt på, hvordan virksomheder kan få effektivitet i sin supply chain, der understøtter den ønskede vækst, samt en forståelse for hvordan man samtidig effektiviserer bundlinjen.

I forhold til bæredygtighed vil vi stille skarpt på de tre P’er:
People – De velkendte SDG’er, hvordan man arbejder med sine medarbejdere og den verden man er til stede i.
Planet – CO2 og Scope 1, 2 og 3
Profit – Hvordan man kan kommercialisere sine bæredygtigheds tiltag, så man opnår bedre forståelse af hele sin sales funnel, og hvor værdien ligger.

Hvornår bør man overveje en franchise model? Hvilke franchise modeller findes der? Og hvordan kan en franchise aftale se ud?

kl. 08.00-13.00
Derudover workshop kl. 13:00-15:00

På dette møde stiller vi skarpt på, hvornår det giver mening at overveje en franchisemodel, samt hvilke franchisemodeller, der findes. Vi belyser franchise-dilemmaet fra flere perspektiver, bl.a. muligheden for at skabe vækst samt hurtigere at kunne arbejde med franchise som en vækstdriver. Ydermere stiller vi skarpt på, hvordan man eksempelvis arbejder med selvstændige købmænd i en franchise model, og hvordan en af vores gæster har lykkes med at inddrage lokalsamfundet og de muligheder, der ligger i den model.

Lars Elsborg, CEO, Sport 24, vil gøre os klogere på deres tilgang til franchise modellen.
I videoen herunder, kan du høre Lars Elsborg fortælle om Sport 24’s franchise-rejse.

Hvordan sikrer vi at kunderne kan bevæge sig problemfrit mellem salgskanalerne igennem hele kunderejsen?

kl. 08:00-13:00
Derudover workshop kl. 13:00-15:00

På dette møde stiller vi skarpt på rollen af kanaler. Vi fokuserer på de nøgleelementer, der skal være på plads, når man skal lykkes med et omnichannel set-up. Vi taler om rejsen fra den spæde start med at få styr på kunderejsen, til hvordan der er behov for at integrere og arbejde med data. Vores gæst giver sit perspektiv på deres omnichannel rejse. Udover dette vil Implement åbne op for magien og komme med deres synspunkter på, hvordan man som virksomhed øger sin modenhed inden for omnichannel og skaber synergi med den praktiske udførsel. Vi vil gå i dybden med, hvordan man som virksomhed kan arbejde med at træffe de rette valg til at sikre, at ens kunder problemfrit kan bevæge sig mellem salgskanalerne.

Om eftermiddagen stiller Implement med nogle af deres omnichannel-eksperter til rådighed i en workshop, der giver dig mulighed for at stille skarpt på, hvordan du og din virksomhed kan påbegynde – eller forbedre – jeres omnichannel-rejse.

Niels Veien, executive vice president, JYSK vil på mødet dele hans erfaringer med omnichannel- rejsen.
I videoen herunder, kan du høre Niels Veien give en smagsprøve på, hvad han vil komme ind på i løbet af mødet.

Kravet til kundeoplevelsen i dag er meget mere nuanceret, end vi har været vant til. Kunderne forventer i stigende grad ikke blot en sømløs rejse på tværs af kanaler, men en oplevelse som er personificeret og tilpasset til deres behov.

 kl. 08:00-20:00

Kravet til kundeoplevelsen i dag er langt mere nuanceret, end vi har været vant til. Kunderne forventer i stigende grad ikke blot en problemfri rejse på tværs af kanalerne, men de søger i højere grad en oplevelse, der er personificeret og tilpasset deres behov.

På dette møde stiller vi skarpt på det vigtige i at skabe en god kundeoplevelse, som går udover det stærke produkt. En kundeoplevelse hvor man aktivt arbejder med at være målrettet i de touchpoints, man har med sine kunder og sørger for, at kundeoplevelsen bliver et effektivt og relevant plus, når man skal vinde, tiltrække og fastholde sine kunder. Det kommer også til at handle om sværhedsgraden i at sikre sig, at den tiltænkte kundeoplevelse også er den faktiske virkelighed, som kunderne møder. Endvidere kommer vi til at fokusere på, hvordan man aktivt bør designe kundeoplevelsen, så den bidrager til at skabe trafik, øge konvertering, øge kundeloyalitet, samt hvornår og hvordan det giver mening at bruge data til aktivt at gøre kundeoplevelsen personlig og relevant.

Vi får besøg af Kenneth Nørgaard, CEO, Babysam, som vil dele hans erfaring med at give kunderne en bedre oplevelse.
I videoen herunder, kan du høre Kenneth Nørgaard fortælle om BabySams arbejde med at styrke kundeoplevelsen.

På mødet kigger vi nærmere på retail strategi: hvor ønsker vi at spille, hvordan vil vi vinde og hvor har vi valgt at spille?

08:00-13:00
Derudover workshop kl. 13:00-15:00

Hvilke valg skal en virksomhed træffe for at stå med en sammenhængende strategi? Hvordan skal man arbejde med sin strategi for at stå stærkere end konkurrenterne? Hvordan skal forretningsmodellen udformes, så den hænger sammen på tværs af værdikæden?

På dette møde stiller vi skarp på vigtigheden i en retail strategi, og hvad den indeholder – altså de grundelementer som skal være på plads, når man driver en retail virksomhed. Vi kommer til at adressere vigtigheden i at have en skalerbar forretningsmodel, der kan vokse på tværs af landegrænser. Slutteligt vil butikkens rolle i internationaliseringen også blive vendt, og hvordan dette bliver en vigtig del af at drive en vækstmotor for en retail virksomhed.

Vi bliver inspireret fra dem som har ansvaret for strategien hos nogle af de store danske retailere:
Fredrik Nilsson, CEO, Lakrids by Bülow og Rami Jensen, CEO, ILVA/JYSK.
I videoerne herunder, kan du høre Fredrik Nilsson og Rami Jensen fortælle om deres arbejde med virksomhedernes strategier.

*Et medlemskab giver adgang til de fem årlige møder i din videns- og visionsgruppe samt forskellige arrangementer på tværs af videns- og visionsgrupperne. Prisen for medlemskab er kr. 20.000 ex. moms. pr. år.

Flere videns- og visionsgrupper

  • Arbejdsmarkedets udfordringer

    Mødeleder Nina Smith

    Én udfordring overskygger alle andre på det danske arbejdsmarked i de kommende år: Manglen på kvalificeret arbejdskraft. En analyse viser, at der vil mangle omkring 90.000 personer på […]

  • Det geopolitiske marked

    Mødeleder Charlotte Flindt Pedersen

    Krigen i Ukraine var et kollektiv chok for mange i især Europa. Stigende inflation, øgede energipriser og faldende efterspørgsel kom pludseligt efter en periode, hvor […]

  • Fødevarer

    Mødeleder Henrik Vinther Olesen

    For tiden er fødevareindustrien nok en af de brancher, der oplever den kraftigste udvikling. Forbrugernes efterspørgsel ændrer sig, og et stigende behov for bæredygtige produkter skaber nye krav for innovation […]

  • Energi

    Mødeleder Steen Stavnsbo

    Danmark skal i mål med en 70 % reduktion af den samlede CO2-udledning. Vi har nået de første 40 %, men alt tyder på, at det sidste stræk kommer til at […]

  • Globale handelsstrømme

    Mødeleder Erik Østergaard

    De seneste år har vi oplevet, hvor sårbare vores værdikæder kan være over for globale kriser som coronapandemien, krigen i Ukraine, sikkerhedsudfordringer i Det Røde Hav og blokeringen af Suezkanalen. […]

  • Børn og digitalisering

    Mødeleder Stine Liv Johansen

    Vores børn har knapt lært at gå, før de sidder med deres første tablet, og fra da af bliver deres digitale liv bare mere og mere omfattende. […]

  • Arbejdsmarkedets udfordringer

    Mødeleder Nina Smith

    Én udfordring overskygger alle andre på det danske arbejdsmarked i de kommende år: Manglen på kvalificeret arbejdskraft. En analyse viser, at der vil mangle omkring 90.000 personer på […]

  • Aarhus 2040

    Mødeleder Laura Hay Uggla

    Aarhus forandres hele tiden. Visioner er der nok af, og de seneste år har mange markante projekter sat deres præg på, hvordan Aarhus ser ud – og kommer […]

  • Grow-up – den svære vej fra
    start-up til scale-up

    Mødeleder Christian Schwarz Lausten

    Det er dokumenteret i masser af undersøgelser, at vi i Danmark er ganske gode til at etablere nye virksomheder (og Region […]

  • Ledelse i civilsamfundet

    Mødeleder Paul Natorp

    Alle taler om det, alle kan se mulighederne, alle vil være en del af det – civilsamfundet er elsket af politikere, virksomheder, organisationer og af de millioner af […]

  • Jylland i vækst

    Mødeleder Laura Hay Uggla

    Jylland er begunstiget af byer, virksomheder og institutioner som de seneste år har skabt udvikling og vækst på blandt andet beskæftigelse og økonomi. Men er vi gode […]

  • Bæredygtigt byggeri

    Mødeleder Frank Jensen

    Vores samfund udvikler sig med voldsom hast, vores forbrug af jordens naturlige ressourcer vokser fortsat, og vi bliver flere og flere mennesker, der skal bosættes. Men hvordan sikrer vi, […]

  • Detail 2030

    Mødeleder Martin Lyngaa Simonsen og Jesper Drachmann

    Detailmarkedet er i en rivende udvikling. Forbrugerne stiller stadig større krav til butiksoplevelsen, medarbejdernes viden og niveauet af oplevet service, når de besøger butikkerne. Og […]